Dans i skolen og institutionen


Som de fleste af os ved, er det ikke mere en selvfølge, at børn lærer at danse polka, tage et chassé-trin, gå en kæde. Det afskærer dem fra en vigtig del af dansk kulturarv og en masse elementær fornøjelse.  

Er du lærer eller arbejder på en institution for børn – og har du et ønske om et folkedansearrangement, så kan du kontakte B&U-formanden, der vil  hjælpe dig med at finde frem til den eller de personer, der kan fungere f.eks..som leder eller spillemand. Du får kontakt med en lokale forening, som du måske har brug for at samarbejde med. Husk, at der landet over findes et meget stort antal veluddannede børne- og ungdomsinstruktører, der hellere end gerne vil medvirke i små og store arrangementer på skoler og institutioner.